top of page

PRIVATLIVSPOLITIK

LOKALLISTENS DATAANSVAR

Lokallisten Ærø er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har indsamlet om dig.

 

Partimedlemsskab defineres i datalovgivningen som personfølsom information, hvilket danner grundlag for denne politik. Oplysninger i forbindelse med medlemskab opbevares og behandles i Lokallistens medlemssystem.

Vi indsamler også oplysninger om økonomiske bidragsydere til Lokallisten. Dette omfatter også data fra personer, der ikke er medlem af Lokallisten.

Vi overholder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, hvilket bl.a. betyder, at:

 

Vi ikke indsamler og behandler flere oplysninger end nødvendigt.

Vi ikke opbevarer flere oplysninger end nødvendigt.

Vi løbende ajourfører dine oplysninger, så de er korrekte.

At der er gennemsigtighed i vores behandling af dine personoplysninger.

At vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

Hvis du spørgsmål til vores behandling af dine data, er du altid velkommen til at kontakte os.

Formål med behandling af medlemsoplysninger

Lokallistens medlemshåndtering, herunder kontingentopkrævning.

Administration af din relation til Lokallisten.

Kategorier af oplysninger

De oplysninger, Lokallisten behandler, er almindelige personoplysninger som oplysning om navn, adresse, e-mail og telefonnr.

Vi indsamler oplysninger på følgende måder

Oplysninger som du giver os, når du melder dig ind i Lokallisten, ved økonomiske bidrag til Lokallisten og ved personlig- eller telefonisk kontakt.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi vil opbevare dine personoplysninger i en periode fra medlemskabets ophør og i overensstemmelse med følgende kriterier:

Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige medlemsoplysninger i op til 1 år efter din udmeldelse af Lokallisten.

Endvidere er der tilfælde, hvor vi er pålagt at beholde oplysningerne i en lovgivningsmæssig fastsat periode. For eksempel opbevarer vi efter principperne i bogføringsloven bogføringsmateriale som betaling og fakturering af kontingent.

Videregivelse af dine personoplysninger

Vi videregiver kun oplysninger, når loven kræver det, f.eks. i forbindelse med opstillinger, varetagelse af offentlige hverv og ansættelser, eller for at kunne opretholde kommunikation og medlemskab, f.eks. adresser til kontingentopkrævning.

Samtykke

Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage.

Du kan trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. Hvis en behandling er baseret på dit samtykke, vil du have afgivet dette inden behandlingen. Vi gør altid opmærksom på, når du skal afgive et samtykke.

Dine rettigheder

Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:

 

Retten til at blive oplyst om behandlingen af data

Retten til indsigt i egne personoplysninger

Retten til berigtigelse

Retten til sletning

Retten til begrænsning af behandling

Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)

Retten til indsigelse

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os.

Du har ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger.

Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:

 

Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København

E-mail: dt@datatilsynet.dk

Telefon: + 45 33 19 32 00

Hjemmeside: www.datatilsynet.dk

bottom of page